HVAD ER NANOSCIENCE? 

HVAD ER NANOSCIENCE I DANMARK?

Nanoscience er et socialt fællesskab på tværs af tid og rum. Siden de tidlige 00’ere har der været nanoscience centre i Danmark, og der er blevet uddannet nano’er.

Fra første dag på nanosciencestudiet bliver du optaget i en gruppe af glade mennesker. Det betyder ikke noget, om du har været nano i 10 dage eller 10 år, nano’er hjælper hinanden.

NANOSCIENCE

’Nanos’ betyder dværg på græsk, og når ’nano’ bruges foran en enhed betyder det 1/1.000.000.000 eller en milliardenedel af den enhed. Det kan også skrives som 10-9. ’Nanometer’ (nm) er en milliardenedel af en meter, og det er den målestok, vi måler molekyler på. Et atom er 0,1 nm, glukosemolekylet er 1 nm og hæmoglobin er 5 nm. En lille virus er 100 nm, et rødt blodlegeme er 5.000 nm, og de strukturelle elementer i træ er 25.000 nm. Nanoscience er al videnskab og teknologi, der arbejder med størrelser, som måles i nanometer. Det er fx synapserne, der forbinder neuroner og alle aktive komponenter i moderne elektronik; en transistor er 7 nm og en hukommelsescelle fylder mindre end 100 nm2.

Nanometer

NANOMETER

glade nanoer

HVAD KAN JEG BLIVE?

Med en uddannelse i nanoscience åbner du op for en masse jobmuligheder. Du kan løbende igennem dit studie skifte retning alt efter hvilke interesser du har, samt hvilket job du gerne vil ende op i. Her ser du en liste over nogle af de job tidligere nanoscience studerende har i dag. Måske det kan give et overblik over hvor mange forskellige jobmuligheder du har. 

NANOSCIENCE ER TVÆRFAGLIG 

Nanoscience er en disciplin, der samarbejder på tværs af discipliner. En nano kan kemi, datalogi, biomedicin og fysik, og kan specialisere sig på samme niveau som en kemiker, datalog, biolog og biomediciner. Du kan starte på universitetet med en drøm om at blive hjerneforsker, en periode overveje at arbejde med atomkraft, og ende med at lave software til energisektoren.

glade nanoer
nanoforskning

NANOSCIENCE ÆNDRER VERDEN 

Nanoscience er det sværeste og det nyeste. Nanoscience fortsætter med at have potentiale til at forbedre vores liv og verden omkring os i fremtiden. Nanoscience er et hurtigtvoksende og dynamisk fagområde i grænselandet mellem mange traditionelle fag.  

NANO'ER

I JOB 

Læser du nanoscience, er der jobsikkerhed. Du vil aldrig skulle bekymre dig om at få et arbejde, men du vil skulle tænke over, hvilket arbejde du vil have. Havde du valgt at læse til lærer, bygningsingeniør, sygeplejerske eller farmaceut, så havde du valgt, hvad du vil lave resten af dit arbejdsliv allerede med dit studievalg.

nanokodning